Livsværdier skaber læring
Af Michael Lykke
-”Hvis vi skal lykkedes med at skabe gode resultater, er vi nødt til at tage udgangspunkt i de unges egne livsværdier.”
Sådan siger Lasse Dannemann, der både er landstræner samt talent -og elitekonsulent i Dansk Klatreforbund.
På lektionen.dk syntes vi, at det er interessant at hente inspiration fra dem, der arbejder med faglig og personlig udvikling inden for andre brancher end uddannelsessystemet. I det her interview har vi talt med Lasse Dannemann om, hvordan man styrker de unges motivation inden for elitesport.
Og hans pointe er, at vi skal være meget mere nysgerrige på, hvad det er for livsværdier, der giver dem lyst til at lære.
Hvordan skaber vi en bæredygtig model for præstation?
Ifølge Lasse Dannemann er det vigtigt, at man i talentudviklingen har fokus på at støtte de unge i at håndtere det ydre pres som følger med livet som eliteatlet. Og her er det afgørende, at vi bliver gode til oprigtigt at interessere os for ’mennesket bag præstationen.’
Det er vigtigt, at de unge får støtte til at blive bevidste om, hvilke værdier de gerne vil stå på mål for som menneske. På den måde bliver de bedre forankrede i sig selv og kan bedre håndtere præstationspresset fra omgivelserne.
Efter vores samtale, uddyber han sine pointer i en opfølgende mail:
- ”Jo ældre og dygtigere atleterne bliver, desto mere fylder de ydre motivationsfaktorer og omgivelsernes forventninger til dem. Og hvis man skal kunne håndtere det pres, er det vigtigt, at man er dybt forankret i sine egne værdier som menneske. Derfor er det en forudsætning, at vi lærer de unge at holde fast i deres indre motivation, så de ikke bliver ’overdøvet’ af det enorme pres, der kommer udefra.”
Lasse Dannemann pointerer, at hvis vi både i uddannelsessystemet og i sportens verden kan hjælpe de unge med at udvikle et solidt selvværd, så vil de primært sætte deres præstationer på spil og ikke dem selv som individer.
- ”Det mener jeg er utrolig vigtigt for at kunne præstere godt på den lange bane, både i skole, sport og på arbejdsmarkedet.”
Vi skal være nysgerrige efter, hvad der driver de unge
- ”Jeg vil gerne væk fra idéen om, at det er træneren, der skal bestemme hele tiden. Og at vi i stedet bliver bedre til at inddrage, hvad der motiverer og driver de unge.”
Lasse Dannemann fremhæver flere gange i vores samtale, at vi er nødt til være nysgerrige på, hvad det er for livsværdier, der driver de unge mennesker, hvis vi skal lykkes med at skabe læring og progression.
I skolen og på uddannelserne præsenterer vi hele tiden de unge for læringsmål, uddannelsesmål, karakterer, tests og eksamener. Men mange unge mister motivationen undervejs, fordi de ikke kan relatere til de krav og forventninger, som de bliver mødt med.
Det fører til, at mange mister glæden ved at lære og udvikle sig inden for uddannelsessystemet. Og i værste fald fører det til, at de unge falder fra deres uddannelser. Og det kan have store konsekvenser både for dem selv – og for samfundet som helhed.
Talentmassen inden for idræt er generelt ikke særlig stor, fordi vi populationsmæssigt er et lille land i forhold til de store sportsnationer. Og da klatring i idrætsmæssig forstand er en lille sportsgren, er det endnu vigtigere af finde ud af, hvordan man fastholder de unges motivation, hvis man skal lykkes med talentudviklingen.
Ifølge Lasse Dannemann er det derfor vigtigt, at man bruger kræfter på at styrke de unges ’indre motivation’, så de bibeholder lysten til at være nysgerrige på deres sportslige og personlige udvikling.
Hvis ikke, vi kan gøre hinanden gode, har vi ikke en jordisk chance
-”Mange af de unge, som vi arbejder med inden for idrættens talentmiljøer, er meget afklarede om, hvor de gerne vil nå hen,” fortæller Lasse Dannemann.
- ”Det kan f.eks. være, at de gerne vil på landsholdet inden for deres sport, eller de gerne vil vinde guld til Danmarksmesterskabet. Men den store udfordring som træner er at finde ud af, hvordan vi udvikler de rigtige kompetencer på det rigtige tidspunkt i forhold til de unges udviklingsperspektiv.
Det er ikke sikkert, at det er interessant, hvor god du er i forhold til andre, når du er 14, 15 eller 16 år. For lidt hårdt sat op, er det ikke så vigtigt, om du på det tidspunkt kan vinde et Danmarksmesterskab, for som landstræner vil jeg jo gerne, at vores atleter kommer ud og vinder konkurrencer, når de er voksne.
Derfor er det utrolig vigtigt, at vi også fokuserer på de kvaliteter, der gør, at de unge bliver ved med at have lyst til at udvikle deres nysgerrighed og kreativitet inden for sporten. Og som gør, at de har lyst til at blive ved med at dyrke klatring i mange år.
Og vi ved, er, at hvis ikke vi er rigtig gode til at gøre hinanden bedre, så har vi ikke en jordisk chance mod de store lande ude i verden, hvor talentmassen er større.
Det betyder, at i Danmark er vi som talenttrænere nødt til at fokusere på, hvordan de unge bidrager til fællesskabet. For hvis vi skal klare os mod resten af verden, så skal al den viden og al den erfaring, vi har, ind i en fælles pulje.
Konkret har det f.eks. ført til, at vi nu er i gang med at gentænke vores konkurrence-koncepter for de unge. I stedet for kun at lade dem konkurrere individuelt mod hinanden, som vi typisk gør, laver vi nogle nye formater, hvor de er nødt til at arbejde sammen og hjælpe hinanden for at præstere godt.”
Vi skal finde ind til den ’indre motivation’
Flere gange i samtalen vender Lasse Dannemann tilbage til begrebet ’indre motivation’. Ifølge ham er mange unge – også når man taler om nogle af de dygtigste talenter inden for idrætten – påvirket af et ydre pres fra både det nære og det fjerne miljø, som eksempelvis uddannelsessystemet, ungdomskulturen, sportskulturen, venner familie og trænere.
Det er der som udgangspunkt ikke noget galt i, for selvfølgelig kan det være en stærk drivkraft, at man ønsker anerkendelse fra ens træner, kollegaer og konkurrenter. Og man kan opleve stor tilfredsstillelse ved objektivt at være bedre end de andre til en konkurrence.
Men hvis man skal klare sig på højt niveau i dag, er det ifølge Lasse Dannemann ikke nok at, man er dygtig til sin sport, fordi udviklingen går så hurtigt.
-”For få år siden kunne man klare sig rigtig godt inden for klatresporten, hvis man var stærk og teknisk dygtig. Men i dag er det ikke længere nok, for til moderne klatrekonkurrencer skal man også kunne være kreativ og enormt god til at omstille sig.
Så der nytter det ikke noget, hvis man lader sig forstyrre af tanker som ’Hvordan klatrer jeg rigtigt?’ eller ’Hvad tænker de andre, hvis ikke jeg klarer det godt?’
Moderne klatrekonkurrencer stiller store krav til atleterne, fordi de ikke kun bliver testet på sportslige færdigheder, men også på personlige kompetencer som f.eks. opfindsomhed, kropslig bevidsthed og håndtering af pres.
Et vilkår som mange unge genkender fra uddannelsessystemet, for også her er de faglige og personlige kompetencer blevet hinandens forudsætninger. Mange undervisere kender sikkert til den situation, at de har elever, der kunne udvikle sig fagligt, hvis bare de unge blev bedre til at kommunikere i klassen, tage mere ansvar i gruppearbejdet eller være lidt mere opfindsomme i deres opgaveløsning.
Ifølge Lasse Dannemann er det centralt, at man i talentudviklingen bliver god til at understøtte de faktorer, der fremmer den indre motivation. F.eks. de unges behov for at føle sig kompetente, deres behov for at føle sig som en del af et fællesskab og deres behov for at have medbestemmelse i læringsprocessen.
-”Den moderne talenttræner skal kunne gå i dialog med de unge om, hvad der foregår hos dem, og hvad der driver dem. F.eks. ved at tale med dem om, hvor de henter deres inspiration og glæde.
Måske de også interesserer sig helt vildt for Parkour? Og så kan man jo tale med dem om, hvad de bedste gør inden for den sport? Hvordan træner de? Skal vi overføre noget af det til vores klatretræning?”
Hvilke fælder skal man være opmærksom på?
Lasse Dannmann fortæller, at den svære kunst er at blive ved med at være nysgerrig på, hvad der driver de unge, når både træner og atleter bliver målt på deres resultater.
Uanset om vi taler undervisning eller talentudvikling går det ofte galt, når vores egne ambitioner kommer til at stå over børnenes og de unges udvikling. Det kan f.eks. være en underviser, som har ry for, at hans/hendes klasser klarer sig godt til eksamen og derfor gerne vil lykkes med det igen. Eller man brænder så meget for sit fag, at man løfter det faglige niveau et godt stykke over, hvad læreplan og bekendtgørelser lægger op til.
Som udgangspunkt er der selvfølgelig ikke noget galt i, at en underviser har ambitioner på sine elevers vegne og brænder for at formidle sit fag. Men måske er der også et element af forfængelighed over det?
Undervisere bliver ikke målt på deres elevers resultater på samme måde, som talenttrænere gør. Men hvor mange undervisere kan sige sig fri for, at de sammenligner sig med deres kollegaer og stolt udveksler, hvor godt deres elever klarer sig i forbindelse med eksamener, tests, karaktergennemsnit osv.?
Selv om undervisere ikke bliver målt på, hvor mange ’vindere’, der er på deres hold, så er det kun naturligt, at elevernes præstationer til en vis grad smitter af på deres undervisere. De fleste forældre, ledere og elever hæfter sig jo ved, hvordan det går eleverne – både når de klarer sig godt og ikke så godt.
Ifølge Lasse Dannemann kan de voksnes ambitioner nogle gange komme til at stå over de unges udvikling.
-”Vi kan komme til at glemme, at formålet med talentudvikling er at hjælpe de unge med at finde deres egen vej til målet. Og når vi glemmer det, kan det give de unge en følelse af, at de bliver valgt fra, hvis de ikke tilpasser sig trænerens metoder og filosofi.
Det betyder selvfølgelig ikke, at den enkelte underviser eller træner skal arbejde uden metodik eller teoretisk fundament. Men det stiller krav til underviserne og trænerne om, at de ikke låser sig selv fast til en bestemt opfattelse af, hvordan man underviser og lærer bedst.
I stedet skal vi, der er omkring de unge, blive dygtigere til at vekselvirke mellem forskellige metoder og teorier, så vi bliver bedre til at lade vores aktiviteter tage udgangspunkt i de unges livsværdier.
Uanset, om vi taler talentudvikling eller uddannelse er det en udfordring, hvis de unge falder fra, fordi de oplever, at de ikke passer ind i ’systemet’. Det kan blive et personligt problem for de unge, men det kan også hurtigt blive et strukturelt problem, fordi det fører til spild af viden, erfaringer og økonomiske ressourcer.
Lasse Dannemann’s fokus på de unges ’indre motivation’ er interessant, fordi det skubber til det perspektiv, som vi ofte diskuterer uddannelse og undervisning ud fra.
Hvad ville der ske, hvis vi som de voksne professionelle i uddannelsessystemet blev bedre til at inddrage de unges livsværdier, og hvad der driver dem til at lære og udvikle sig?
Og hvilke muligheder vil det give os, hvis vi uddannede de unge i at blive bedre til at efterspørge undervisning, som understøtter deres motivation og læring?
Om Lasse Dannemann
Lasse Dannemann (Cand. Scient., Idræt og humanfysiologi) har bl.a. en baggrund som elite -og talentkonsulent i Dansk Skøjteunion og Dansk Klatreforbund. Han er i dag også træner for klatresportens landshold og derudover en garvet underviser og formidler.
Tre tips til at styrke elevernes motivation
Vær nysgerrig på, hvor de unge finder deres inspiration, gejst og glæde. Og brug det som udgangspunkt for din undervisning.
Giv de unge så meget medbestemmelse på deres læring som muligt.
Opbyg et fællesskab, hvor det er naturligt at opsøge hinandens viden og erfaringer.
Kort om indre og ydre motivation
Indre motivation – Interesseorienteret
De unge er drevet af deres egen indre lyst, nysgerrighed og interesse for det, de laver. Den indre motivation er kendetegnet ved, at der ikke er det store behov for belønning og opmuntring. De unge kan ikke lade være med at beskæftige sig med det de laver, for de nyder det så meget, at det er en belønning i sig selv.
Ydre Motivation / Målorienteret
De unge er drevet af, at deres indsats bliver belønnet og anerkendt udefra. F.eks. i form af gevinster, placeringer, ros, respekt fra andre og gode karakterer. Det kan komme til udtryk ved en stærk drift mod at kunne mestre de opgaver, som de unge får stillet. Det kan også komme til udtryk ved et stærkt fokus på at blive opfattet som dygtig (eller på at undgå at blive opfattet som mindre dygtig).
De fleste mennesker er båret af både indre og ydre motivationsfaktorer, så begreberne ’indre motivation’ og ’ydre motivation’ udgør ikke en skala, hvor det ene er bedre end det andet.
Bliv endnu klogere her:
Bandura, A. (1986): Social foundations of thought and action. Englewood Cliffs NJ: Prentice-Hall.
Covington, M.V. (1984): The Self-Worth Theory of Achievement Motivation: Findings and Implications. The Elementary School Journal 85(1), 5-20.
Deci, E.L. & Ryan, R.M. (1985): Intrinsic motivation and self-determination in human behavior. New York: Plenum Press.
Ryan, R.M. & Deci, E.L. (2000): Intrinsic and extrinsic motivations: classic definitions and new directions. Contemporary Educational Psychology 25, 54-67.
Schunk, D.H., Pintrich, P.R. & Meece, J.L. (2008): Motivation in education – theory, research and applications. Upper Saddle River, New Jersey: Pearson Education.
Foto: Privatfoto af Lasse Dannemand
