Spil i undervisningen - vejen til øget motivation?

Flere og flere af os bruger det i undervisningen. Og det var et af temaerne til årets teoretiske pædagogikum: Spil og læring. Men bliver mine elever i samfundsfag bedre til faget ved at spille rollespil eller når de spiller demokratispil på computeren? Lærer man i det hele taget bedre gennem spilbaseret læring? Lad os kigge på nuancerne i diskussionen.

Læreren er den udslagsgivende faktor

Thorkild Hanghøj og Andreas Lieberoth, der begge har forsket i spil, computerspil og læring kommer med en række svar. Lieberoth: ”Mange forsøg på at digitalisere og gamificere undervisningen har været famlende. Vi ved, at det er lærerne, der er den udslagsgivende faktor - både når man arbejder med analoge og digitale læremidler, - herunder spil. (…) Spillet eller læremidlet trumfer aldrig læreren. Hvis læreren ikke selv er begejstret for spillet eller ikke har forberedt sig, som kommer spillet heller ikke til at have den ønskede effekt.”

Fire didaktiske tilgange til brugen af spil

Hanghøj nævner fire didaktiske tilgange til brugen af spil i undervisningen:

• Læringsspil (spil designet til undervisningsbrug)

• Underholdningsspil (spil udviklet til kommercielle formål, f.eks Minecraft, Counterstrike eller League of Legends.)

• Gamification (brug af spilelementer i en ikke-spil kontekst, konkurrenceelementer og pointsystemer, f.eks badges, achievements i Duolingo.)

• Design af spil (elever designer spil eller omformer og redesigner koder i spil.)

Læringsspil er designet til undervisning og findes både som færdighedsorienterede (f.eks Matematikfessor og Kahoot) og kompetenceorienterede (f.eks. Dilemmaspillet, Global Conflicts og Demokratispillet). Det er i folkeskolen overvejende de færdighedsorienterede spil, der bliver brugt. Men Hanghøj mener ikke, der er dokumentation for, at disse læringsspil har en særlig læringseffekt. ”Derfor kan man sætte spørgsmålstegn ved, om det giver mening at bruge så meget tid på den her type spil i skolen, som man gør. Måske skulle man rette blikket andre steder hen og arbejde mere undersøgende” pointerer Hanghøj. Han peger på, at man kunne bruge tid på at arbejde med fælles udforskning af faglige problemstillinger ”og skabe sociale rum, hvor eleverne kan afprøve andre sider af sig selv.”

Motivation

Spil har en positiv effekt på de fleste af os. Spil kan være sjove og engagerende. Lieberoth: ”Vi ved, at alene forventningen om, at noget er et spil, genererer motivation og positiv forventning.”

I spil er det okay at lave fejl: ”I spil er vi vant til, at vi har et forsøg til eller et ekstra liv. Den følelse giver skolen ikke altid.” Samtidig vækker spil en lyst i os: ”Spil, leg og hobbyer er knyttet op på en indefrakommende motivation, som undertiden er forbløffende nem at vække” siger Lieberoth.

Ikke en universalløsning

Spilbaseret læring er, ifølge Lieberoth, ikke en universalløsning, men kan være et frisk pust og hjælpe børn og unge som befinder sig i udkanten af fællesskabet, til at blive mere deltagende, fordi den faglige bane bliver udvisket i spillet. Lieberoth mener samtidig, at spil kan være med til at nedbryde stole-skoleformen og udviske fagets grænser. Forberedelse og efterbehandling med eleverne er alfa og omega. Læreren har samtidig en opgave med hele tiden at forsøge at koble spillets mål med de faglige mål.

Så, lærer eleverne mere af spilbaseret læring? Ja, svarer Lieberoth: ”I hænderne på den gode lærer, der har brugt det til noget særligt. Men i hænderne på en lærer, der bare smider spillet tilfældigt ind i undervisningen, så nej”

Han understreger dog, at spil aldrig er spild af tid. ”Et spil kan være lige så godt som en bog og giver typisk glade børn og en social oplevelse. Men på læringsfronten får de bare ikke altid mere ud af det.”

Læreren som gamemaster

Hvad er det så læreren skal kunne. Ifølge Hanghøj kræver arbejdet med spilbaseret læring tre egenskaber hos læreren. ”For det første skal læreren være spilkyndig og have et minimum af forståelse af det spil, som der arbejdes med. (.) For det andet skal læreren være i stand til at koble spillet med pædagogiske og faglige mål. (…) Og for det tredje skal læreren have forståelse for, hvordan man iscenesætter og rammesætter spillet i undervisningen.”

Hanghøj pointerer, at det er meget forskelligt hvad eleverne får ud af at arbejde med spilbaseret læring. ”Mange af de færdighedsorienterede spil udvider ikke elevernes kompetencer, men de støtter dem i at øve noget. Disse spil er meget individorienterede.”

Anderledes er det, når man arbejder mere kreativt med spil. ”Her er eleverne medskabere, de får kompetencer til at arbejde med forskellige undersøgelsesmetoder og til at arbejde erfaringsbaseret og selv finde frem til løsninger. Det svarer til at arbejde projektorienteret og problemløsende. Og det kan man som lærer koble alt muligt fagligt på. Derudover er der en social dimension i spiludvikling og multiplayer spil, som er værd at hæfte sig ved.”

Hvordan finder jeg som lærer vej i spiljunglen?

Hanghøj mener, at det vigtigste er, hvad læreren gør med spillet. At man som lærer udvikler et repertoire og et kendskab til forskellige typer af spil og deres didaktiske muligheder og begrænsninger. ”En ting er sikkert, og det er, at spil kan være med til at skabe større variation i undervisningen, og det er der brug for”.

Hvad er dine erfaringer med spilbaseret læring? Og kunne du tænke dig at gæsteblogge om emnet? Skriv til jeppe@lektionen.dk

Litteratur og inspiration

Fra hurtig motivation til meningsfuld læring. Asterisk 21, 2019.