Undervisningens 10 komponenter: baggrunden
Af Jeppe Ejlskov
Glødende interesse
Jeg insisterer på at blive en bedre underviser. Jeg har en glødende interesse for praktisk pædagogik. Igennem mange år har jeg undersøgt og læst om undervisningens natur og haft en masse spændende diskussioner med mine fantastiske kollegaer. På psykologistudiet blev jeg optaget af de forskellige syn på læring og undervisning og Vygotskys pointe om, at læring først er interpersonelt og så intrapersonelt, d.v.s. at den først foregår mellem mennesker og dernæst som en individuel aktivitet hos barnet. På masteruddannelsen i gymnasiepædagogik forelskede jeg mig i diskursanalysen (sprogets betydning) og læste grundbøger om pædagogisk forskning. Som vejleder, kursusleder og tilsynsførende for pædagogikumkandidater har jeg set en masse god undervisning. Min viden og erfaringer har jeg nu - efter devicen “keep it simple” - kogt ned til 10 komponenter. Undervisningens 10 komponenter kan du læse om her, her og her.
Planlæg det uplanlagte
I min dagligdag bruger jeg erfaringerne som ballast til at foretage alle de små skøn, man som underviser foretager hver dag. Erfaringer som fortæller mig, at venlighed, styring og tydelighed specielt kommer de fagligt udfordrede til gode. Erfaringer som fortæller mig, at man aldrig skal undervurdere betydningen af spørgeteknik og en god prolog. Erfaringer som fortæller mig, at jeg skal huske at give plads til sprækkerne, det uforudsigelige. Kort sagt: planlægge det uplanlagte.
Før, under og efter undervisningen
Jeg har oplevet vigtigheden af at prioritere og gøre sig præcise overvejelser om, hvad man skal gøre før, under og efter undervisningen. Arbejdet med at blive en bedre underviser stopper aldrig. Heldigvis. I tider med konstante krav om effektiviseringer er det nødvendigt at du som underviser undgår overforberedelse, tænker timen som et cykelløb, får eleverne til at deltage aktivt, bliver bedre til at bruge dine kollegaer og husker at holde fri.
Pejlemærker: udfordr mig på dem!
De 10 komponenter er skabt med udgangspunkt i gymnasiesektoren, men som det fremgår af kommentarerne på bloggen, bliver de i høj grad også brugt i både folkeskolen, på professionshøjskolerne og universiteterne. Udfordr mig endelig på dem! De skal jo stå deres prøve ude på lærerværelserne, i den daglige undervisning og blandt kollegaerne. De er ikke tænkt som en færdigret, snarere som nogle - forhåbentlig inspirerende - pejlemærker. I sidste ende er det jo dig som underviser, der i en kompleks hverdag skal tage stilling til, hvad du finder værdifuldt.
Undervisning: at vise til rette
Undervisning betyder ”vise til rette”. Det underviseren viser er det, som eleven skal lære, d.v.s. stoffet/indholdet. Der er mange måder at ”vise” eleverne det, der skal læres. Selv tænker jeg i variationsmuligheder: hvordan kunne jeg også vise og præsentere stoffet? Jeg forsøger at finde de gode og illustrative eksempler. Ved brug af rammende og præcise eksempler vil eleven og faget, ifølge Klafki, gensidigt åbne sig for hinanden. Underviseren sender eleverne “et budskab til indholdet: Se, det er det her, I skal lære.” (Per Fibæk Laursen og Hans Jørgen Kristensen (red.) Pædagogikhåndbogen – Otte tilgange til pædagogik. Hans Reitzels Forlag 2016. Side 213). Fibæk skelner mellem to betydninger af ”god”: moralsk værdifuld eller effektiv. ”For at undervisning kan siges at være moralsk god, skal den sigte mod elevernes langsigtede bedste.” (ibid. side 218). For at en undervisning kan betegnes som effektiv, skal eleverne lære noget af den. (ibid. side 221). Man bør dog også spørge sig selv: effektiv for hvem og til hvad? Det vil også være relevant at stille sig det mere højtflyvende spørgsmål: hvad er ønskværdig undervisning og uddannelse?
Benspænd
At arbejde med de 10 komponenter egner sig også godt til pædagogiske dage, workshop, pædagogiske benspænd eller undervisningsobservation. Få tilsendt oversigtsfolderen (mail: jeppe@lektionen.dk), lige til at hænge op på køleskabet!
Litteratur
